åbner i nyt vindue
UPDATE 28. maj 2025

Logic Pro baner vejen for endnu federe beats på Mac og iPad med nye avancerede funktioner

Den forbedrede funktion Stem Splitter og nye funktioner som Flashback Capture løfter produktionen af hiphop og elektronisk musik til nye højder
De nye Logic Pro-opdateringer vises på iPad og Mac.
Nye opdateringer til Logic Pro på Mac og iPad løfter oplevelsen med at lave beats og producere musik.
Apple har i dag introduceret nye Logic Pro-opdateringer til Mac og iPad, som løfter oplevelsen med at lave beats og producere musik. Den innovative funktion Stem Splitter leverer nu endnu bedre lydgengivelse og kan opdele guitar og klaver i separate spor. Med Flashback Capture kan brugerne hente og genskabe inspirerende musikalske øjeblikke, som de måske var kommet til at glemme at optage. Og takket være energiske nye lydpakker som Dancefloor Rush kan beatmagere benytte friske loops og trommesæt til at skabe deres næste hit.
Opgraderinger af innovative funktioner i Logic Pro løfter produktionen af hiphop og elektronisk musik til nye højder.

Stem Splitter leverer forbedret lydgengivelse og nye spor

Den opdaterede Stem Splitter udtrækker flere detaljer fra gamle indspilninger og demoer og tilbyder nu også understøttelse af guitar- og klaverspor.1 Producere kan nemt vælge almindelige sporvariationer, f.eks. acapella, instrumental eller instrumental med vokal, ved hjælp af forudindstillinger. Derudover gør en ny submix-funktion det nemt for brugerne kun at eksportere de dele af lyden, de ønsker. Det kan f.eks. være, når de fjerner vokaler for at lave en instrumental version eller isolerer trommer og bas for at lave et tilpasset remix.
De nye Stem Splitter-indstillinger vises i Logic Pro på Mac.
Den forbedrede Stem Splitter udtrækker flere detaljer fra gamle indspilninger og demoer og tilbyder nu også understøttelse af guitar- og klaverspor.

Husk alle detaljer med Flashback Capture

Flashback Capture giver kunstnere mulighed for at genskabe uforglemmelige musikalske øjeblikke, selv hvis de glemte at trykke på optageknappen.2 Brugere kan hurtigt genskabe MIDI- og lydpassager ved hjælp af en genvejstast eller en tilpasset knap på bjælken med funktioner. Ved at aktivere cyklustilstanden kan musikere improvisere flere udgaver, og Flashback Capture organiserer automatisk hver indspilning i en mappe med optagelser.
En person bruger Flashback Capture i Logic Pro på Mac i sit hjemmestudie.
Med Flashback Capture kan kunstnere genskabe uforglemmelige musikalske øjeblikke, selv hvis de glemte at trykke på optageknappen.

Nye lydpakker, som løfter musikproduktion til et nyt niveau

Logic Pro tilføjer nye lydpakker for at give dig en endnu bedre oplevelse med at skabe musik. Dancefloor Rush – den nyeste lydpakke til Mac og iPad – byder på et væld af professionelt designede drum-and-bass-lyde med over 400 dynamiske loops, kraftfulde trommesæt og et tilpasset Live Loops-gitter. Dagens opdatering introducerer også to nye lydpakker i Logic Pro til Mac: Magnetic Imperfections og Tosin Abasi. Magnetic Imperfections tilføjer en original tekstur, der indfanger den rå og upolerede karakter af analog båndlyd, mens Tosin Abasi-lydpakken omfatter progressiv metal-guitar med boutique-forstærkere, unikke effekter, karakteristiske anslagsteknikker og kunstnerens signaturriffs.
Den nye Dancefloor Rush-lydpakke vises i Logic Pro på iPad.
Den nye Dancefloor Rush-lydpakke byder på et væld af professionelt designede drum-and-bass-lyde med over 400 dynamiske loops, kraftfulde trommesæt og et tilpasset Live Loops-gitter.

Learn MIDI kommer til iPad med problemfri integration med Logic Pro

Learn MIDI er nu tilgængelig på iPad, hvilket giver brugerne mulighed for at få direkte kontrol ved nemt at tildele deres foretrukne knapper, faders og kontakter på MIDI-enheder for at styre plug-ins, instrumenter og andre automatiserbare parametre i Logic Pro.3 Med Learn MIDIs intuitive brugerflade og visuelle feedback i realtid kan brugerne hurtigt lave tilpassede tildelinger og se tilgængelige betjeningsfunktioner, uden at deres kreative flow forstyrres.
Learn MIDI-funktionen vises i Logic Pro på iPad.
Learn MIDI, der nu er tilgængelig på iPad, giver brugerne mulighed for at få direkte kontrol ved nemt at tildele deres foretrukne knapper, faders og kontakter på MIDI-enheder for at styre plug-ins, instrumenter og andre automatiserbare parametre.
Yderligere funktioner til kreativ udfoldelse på Mac:
  • Notesblok har nu integreret understøttelse af Skriveværktøjer, der drives af Apple Intelligence, hvilket giver brugerne større fleksibilitet og kontrol, når de vil gøre deres tekst mere udtryksfuld, have hjælp til omskrivning eller endda samarbejde om sangtekster og meget mere direkte i appen.4
  • Brugerne kan administrere store projekter med den nye funktion til at søge og vælge, som gør det nemt at finde og vælge musiknumre ud fra deres navn eller nummer.
Priser og tilgængelighed
  • Logic Pro til Mac 11.2 bliver tilgængelig den 28. maj som en gratis opdatering for nuværende brugere og til 1.799 kr. for nye brugere i Mac App Store. Appen er også tilgængelig som en del af pakken med profesionelle programmer til undervisningsbrug, der omfatter Final Cut Pro, MainStage Motion og Compressor, til 1.799 kr. Logic Pro til Mac kræver macOS Sequoia 15.4 eller nyere. Læs mere på apple.com/dk/logic-pro.
  • Logic Pro til iPad 2.2 fås fra i dag som en gratis opdatering for eksisterende brugere og i App Store til 39 kr. om måneden eller til 390 kr. om året for nye brugere (en måneds gratis prøveperiode er inkluderet). Logic Pro til iPad kræver iPadOS 18.4 eller nyere. Læs mere på apple.com/dk/logic-pro-for-ipad.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Stem Splitter kræver iPad eller Mac med M1-chippen eller nyere.
  2. Understøttelse af lyd til Flashback Capture kræver, at Logic Pro er i aktiv afspilningstilstand.
  3. For at slutte eksterne mikrofoner, musikinstrumenter eller MIDI-controllere fra tredjeparter til Logic Pro på iPad kræves der enheder, som er kompatible med iOS og iPadOS.
  4. Apple Intelligence er tilgængelig i betaversion i en softwareopdatering til iPadOS 18 og macOS Sequoia på iPad mini (A17 Pro) samt på alle iPad- og Mac-modeller med M1 og nyere. Siri og sproget på enheden skal være indstillet til engelsk (Australien, Canada, Indien, Irland, New Zealand, Singapore, Storbritannien, Sydafrika eller USA), fransk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), koreansk, portugisisk (Brasilien), spansk eller tysk. Endnu flere sprog lanceres i løbet af året, herunder vietnamesisk. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Læs mere på apple.com/apple-intelligence.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

[email protected]

33 42 22 36

Apple Media Helpline

[email protected]

33 42 22 36