iOS 17 fås fra i dag
Kæmpe opgradering af indgående opkald
Få glæde af FaceTime på nye måder
Flere måder at holde kontakten på med Beskeder
StandBy gør iPhone endnu mere nyttig under opladning


Nemmere deling med AirDrop og NameDrop
Omfattende opdateringer til Autokorrektur og Diktering
Reflekter over livets øjeblikke med Dagbog
Yderligere funktioner i iOS 17
- Profiler i Safari holder browseraktiviteter – f.eks. historik, cookies, udvidelser, fanegrupper og favoritter – adskilt i emner som Arbejde og Personligt. Privat browser låses nu, når den ikke er i brug, og giver bedre beskyttelse, både mod trackere, mens brugeren browser, og mod personer, der kan have adgang til brugerens enhed.
- For at opnå nemmere og sikrere deling af adgangskoder og loginnøgler kan brugerne dele adgangskoder med en gruppe af kontakter, de har tillid til. Eftersom deling foregår gennem iCloud-nøgleringen, er den end-to-end-krypteret.
- Appen Sundhed indeholder nye funktioner inden for mental sundhed. Brugerne kan registrere deres humør i det daglige og følelser i øjeblikket. De kan se, hvad der muligvis bidrager til deres sindsstemning, og få nem adgang til vurderinger af nedtrykthed og angst, som ofte bruges hos lægen, og til tilgængelige ressourcer i deres område. Derudover kan det at se på enheden fra en større afstand være med til at mindske risikoen for nærsynethed hos børn og give voksne brugere mulighed for at reducere digital øjentræthed. Skærmafstand i Skærmtid bruger TrueDepth-kameraet til at opfordre brugerne til at flytte deres enhed længere væk, når de har holdt den tættere end 30 cm på deres ansigt i længere tid.
- Apple Music tilføjer SharePlay-understøttelse i bilen, således at alle passagerer let kan styre musikken fra deres egne enheder, også selvom de ikke har et abonnement på Apple Music. Det sikrer glidende overgange mellem sange, og senere på året kan brugerne samarbejde om playlister i Apple Music, så det bliver nemmere end nogensinde at lytte til musik med vennerne.
- AirPlay bliver endnu bedre med iPhone ved hjælp af enhedens indbyggede intelligens, som kan lære brugerens præferencer at kende. Og senere på året tilføjer funktionen understøttelse af fjernsyn på hotelværelser, så brugerne nemt kan hygge sig med deres yndlingsindhold på TV’et, når de rejser.
- AirPods får stærke nye funktioner, bl.a. Tilpasset lyd, Tilpasset lydstyrke og Opmærksomhed på tale, som redefinerer den personlige lydoplevelse. Derudover gør forbedringer af Automatisk skift og opkaldskontrolfunktioner AirPods endnu nemmere at bruge.
- Hjem-appen giver brugerne mulighed for at se op til 30 dages aktivitetshistorik for dørlåse, garageporte, alarmsystemer og kontaktsensorer.1 Derudover bliver to populære HomeKit-låsefunktioner – tryk for at låse op og pinkoder – tilgængelige for Matter-kompatible låse, så der er endnu flere måder at tilslutte hjemmet på.2 Energiprognose er et nyt værktøj i Hjem-appen, der viser kunderne, hvornår elnettet har renere energikilder til rådighed, så de kan planlægge, hvornår det er bedst at oplade enheder eller bruge apparater.3
- Kort tilføjer offlinekort, så brugerne kan downloade et bestemt område og foretage trinvis navigation, se deres forventede ankomsttid, finde steder i Kort og meget mere, mens de er offline. Kort gør det også nemmere end nogensinde at finde tusindvis af gangstier i parker over hele USA og hjælper bilister i elbiler med information i realtid om tilgængelige ladestandere.
- AirTag kan deles med op til fem andre personer, så familie og venner kan holde styr på en genstand i Find-appen. Alle i en gruppe vil kunne se en genstands placering, afspille en lyd og bruge Præcis søgning til at hjælpe med at vise den nøjagtige placering af en delt AirTag, når de er i nærheden. Dette virker også med alt andet tilbehør til Find-netværket.
- Indkøbslister i Påmindelser inddeler automatisk tilføjede varer i relevante kategorier for at gøre det enklere at handle ind. Brugerne kan ændre den måde, varer bliver grupperet på, og listen husker deres præferencer.
- Visuel søgning er nu tilgængelig i videoer, som er sat på pause. Brugerne kan fremhæve enkelte eller flere motiver på billeder og videoer og identificere mad, butiksfacader, skilte og symboler.
- Siri kan aktiveres ved blot at sige “Siri”. Når funktionen er aktiveret, kan brugerne komme med flere kommandoer efter hinanden uden at skulle genaktivere assistenten.
- Fotos bruger maskinlæring på enheden til at genkende de enkelte katte og hunde i albummet Personer, ligesom med venner og familiemedlemmer.
- Anonymitet er blevet opdateret med en udvidelse af Sikker kommunikation til andre steder end Beskeder, så børn kan føle sig trygge, når de sender og modtager indhold via AirDrop, kontaktplakater, FaceTime-beskeder, og når de bruger fotovælgeren til at vælge indhold, de vil sende. Det omfatter nu også videoindhold ud over stillbilleder. En ny funktion, Advarsel om følsomt indhold, bidrager til at undgå, at voksne brugere får vist uønskede nøgenbilleder og -videoer. Ligesom med Sikker kommunikation foregår al behandling af billeder og video i forbindelse med Advarsel om følsomt indhold på enheden, så Apple får ikke adgang til indholdet.
- Fanen I dag i App Store bliver opdateret, så det er muligt at finde apps på den mest dynamiske og personlige måde nogensinde. Brugerne kan opdage endnu flere spændende apps, spil og arrangementer i apps ved hjælp af skræddersyede anbefalinger og originale artikler baseret på deres interesser og præferencer samt sektioner med indhold, som er praktisk udvalgt og let at finde rundt i.
- Opdateringer til Tilgængelighed omfatter Let tilgængelighed, en grænseflade, der kan tilpasses, og som hjælper brugere med nedsatte kognitive evner, så de nemmere selv kan bruge iPhone, Livetale, der giver brugere, der ikke kan tale, mulighed for at skrive og få ordene læst højt, også under telefon- og FaceTime-opkald, Personlig stemme, der giver brugere, der risikerer at miste evnen til at tale, mulighed for at skabe en personlig stemme, der lyder som deres egen, samt Peg og læs op, der hjælper brugere, som er blinde eller svagtseende, med at læse tekst på fysiske genstande ved at pege.



Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel
- Muligheden for at se op til 30 dages aktivitetshistorik i Hjem-appen er tilgængelig i hjem, der bruger den nye Hjem-arkitektur, og som har indstillet en HomePod eller et Apple TV som hjemmehub.
- Tryk for at låse op bliver tilgængelig for Matter-kompatible låse senere på året.
- Energiprognose vil være tilgængelig i det kontinentale USA.