Den dobbelte Emmy-prisvindende komedieserie vender tilbage til Apple TV+ på onsdag den 15. marts, hvorefter der hver onsdag kan ses et nyt afsnit frem til den 31. maj. Siden sin globale debut på Apple TV+ har
Ted Lasso vundet flere Emmy Awards for både første og anden sæson. Serien er også blevet belønnet med den anerkendte Peabody Award, en SAG Award for Bedste mandlige rolle i en komedieserie og tre Critics Choice-priser – og den vandt i alle de kategorier, den var nomineret i.
Ted Lasso har Jason Sudeikis i hovedrollen som Ted Lasso, en træner i amerikansk fodbold, der hyres til at træne et fodboldhold i England – selvom han har nul erfaring. Men hans manglende kendskab til spillet opvejer han med optimisme, en underdogs beslutsomhed og ikke mindst småkager. I Apple Original-komedieserien medvirker også Hannah Waddingham, Jeremy Swift, Phil Dunster, Brett Goldstein, Brendan Hunt, Nick Mohammed, Anthony Head, Toheeb Jimoh, Cristo Fernández, Kola Bokinni, Billy Harris, James Lance og Juno Temple.
Hvis du gik glip af første og anden sæson af Ted Lasso, kan serien nu streames i hele verden på Apple TV+ i Apple TV-appen.