Cupertino, Californien Apple annoncerede i dag, at Apple Podcasts-abonnementer, den globale markedsplads for podcastabonnementer af høj kvalitet, nu er tilgængelige. Fra i dag kan lyttere i mere end 170 lande og områder
1 købe abonnementer på individuelle udsendelser og samlinger af udsendelser via kanaler, så det er nemt at støtte deres yndlingspodcastere, lytte til nyt indhold og få adgang til yderligere fordele såsom podcasts uden reklamer og tidlig adgang, direkte på
Apple Podcasts.
Lytterne kan gå på opdagelse i tusindvis af abonnementer og kanaler med helt nye udsendelser inden for mange genrer og i mange formater, herunder nyheder, komedier, sport og true crime, som tilbyder lytterne oplevelser i høj kvalitet, der informerer, underholder, opdaterer og inspirerer. Dette omfatter abonnementer på udsendelser fra markante uafhængige stemmer som “Birthful” med Adriana Lozada, “Pantsuit Politics” med Beth Silvers og Sarah Stewart Holland, “Snap Judgment” med Glynn Washington og “You Had Me At Black” med Martina Abrams Ilunga, store studier som Lemonada Media, Luminary, Realm og Wondery og førende aktører fra medie- og underholdningsindustrien, herunder CNN, NPR, The Washington Post og Sony Music Entertainment.
Med Apple Podcasts-abonnementer får lytterne mulighed for at lytte til helt nye historier i Luminarys “The Midnight Miracle” med Talib Kweli, Yasiin Bey og Dave Chappelle samt Pushkin Industries’ “Revisionist History” med Malcolm Gladwell, de næste kapitler af QCODE’s apokalyptiske thriller “Blackout” med Rami Malek og Aja Naomi King samt Realms “Orphan Black” med Tatiana Maslany, den suveræne kemi og det indsigtsfulde kommentarspor i CNN’s “The Handoff” og Politicos “Playbook: Deep Dive” og meget mere.
“Lytterne kan slet ikke få nok af deres yndlingspodcasts og vil gerne støtte de ekstraordinære podcastere, der gør dem mulige, på en nem måde,” udtaler Oliver Schusser, Apples Vice President for Apple Music and Beats. “Nu kan lytterne få adgang til nyt indhold og yderligere fordele i tusindvis af nye og populære podcasts samt millioner af gratis udsendelser, og der kommer mere til hver eneste uge. Apple Podcasts-abonnementer hjælper podcastere med at få deres virksomheder til at vokse og fortsætter med at gøre podcasts til en vigtig kilde, der informerer, underholder, opdaterer og inspirerer flere hundrede millioner lyttere rundt om i verden.”
Gå på opdagelse i abonnementer og kanaler
Når lyttere køber et abonnement på en udsendelse, følger de automatisk udsendelsen, og siden opdateres med et Subscriber Edition-mærkat, så de ved, at de har adgang til premium-udgaven. Lytterne kan finde kanaler med deres yndlingspodcasts på de enkelte udsendelsers side og ved hjælp af søgefunktionen, gå på opdagelse i anbefalinger under fanerne Lyt nu og Browse og dele kanaler via Beskeder, Mail og andre apps. Når lyttere abonnerer på kanaler, udvides Lyt nu-fanen med nye rækker, som giver nem adgang til alt indholdet på kanalen og i deres abonnement. Lyttere, der abonnerer på to eller flere kanaler, kan se en række med Mine kanaler under fanen Lyt nu, hvor de kan se og følge alle de udsendelser, der er til rådighed.