Clips, Apples brugervenlige videoapp til iPhone og iPad, giver brugerne endnu flere sjove muligheder for at optage fængslende videoer. Med helt nye AR-rum drevet af LiDAR-scanneren på iPhone 12 Pro- og iPad Pro-modellerne kan man forvandle et rum ved at tilføje medrivende visuelle effekter, der tilpasser sig rummets konturer, og nemt dele videoen med andre. AR-rum i Clips udnytter Apples unikke kombination af hardware og software og giver brugerne en ny opfindsom måde, de kan sprede glæde på hos venner og familie, eller dele sjove, iøjnefaldende videoer på sociale medier.
Clips udvider også, når det kommer til kreative muligheder, med månedlige lanceringer af indhold, der byder på nye filtre, klistermærker og meget andet.
Brug nye AR-rum til at forvandle et rum
Den avancerede LiDAR-scanner på udvalgte iPhone- og iPad-modeller1 blev første gang introduceret på iPad Pro sidste år og åbnede op for revolutionerende dybderegistrerende funktioner, som aldrig før havde været mulige på en mobil enhed. Den banebrydende teknologi måler lysets afstand og bruger pixelpræcis dybdeinformation om omgivelserne til at levere hurtigere og mere realistiske augmented reality-oplevelser (AR). Sammen med den tætte integration af Apples hardware og software gør Clips 3.1 nu brugerne i stand til at optage fantastiske videoer med magiske effekter, der tilpasser sig rummets udformning og objekterne i rummet.
Med AR-rum i Clips 3.1 kan brugerne nemt scanne et værelse og se en direkte forhåndsvisning af effekterne, som puster liv i rummet med dynamisk lys, faldende objekter og medrivende omgivelser. Ved hjælp af kameraet på bagsiden af en understøttet iPhone eller iPad2 kan brugerne se effekterne dukke op på vægge, gulve, overflader, møbler og objekter.