I den storslåede krigsfilm “Greyhound” spiller Tom Hanks hovedrollen som en rutineret flådeveteran, der i sin første opgave som kaptajn skal beskytte en konvoj med 37 skibe, mens de fragter tusindvis af soldater og hårdt tiltrængte forsyninger tværs over det farefulde Atlanterhav under 2. verdenskrig. I fem dage uden luftstøtte skal kaptajnen og hans lille eskadrille på tre eskorteskibe finde vej gennem et område i havet, der er kendt som “Det sorte hul”, og kæmpe mod nazisternes u-både for at beskytte sine uvurderlige skibe og soldater. “Greyhound” er inspireret af virkelige hændelser under Slaget om Atlanten, der fandt sted i de første måneder af alliancen mellem USA og de allierede. Foruden Tom Hanks er Stephen Graham, Rob Morgan og Elisabeth Shue med på rollelisten. Filmen er skrevet af Tom Hanks, instrueret af Aaron Schneider og produceret af Gary Goetzman.
Oscar-nomineringen af “Greyhound” kommer i kølvandet på en lang række anerkendelser – fra BAFTA, hvor filmen er nomineret for specielle visuelle effekter og lyd, fra Visual Effects Society og Motion Picture Sound Editors, hvor den begge steder er nomineret til priser i to kategorier, samt fra Cinema Audio Society, der har nomineret den for enestående lydmiksning. Filmen har også fået prisnomineringer fra People’s Choice Awards, Critics Choice Super Awards, Critics Choice Awards og flere andre sammenslutninger af filmkritikere.
Apple TV+
Apple TV+ er hjemsted for prisbelønnede Apple Originals fra de mest fantasifulde historiefortællere, der findes. Apple TV+ byder på spændende kvalitetsindhold som drama- og komedieserier, spillefilm, banebrydende dokumentarer og underholdning for børn og hele familien, og du kan se med på alle dine enheder. Da Apple TV+ blev lanceret den 1. november 2019, var det den første streamingtjeneste i verden med udelukkende originalt indhold, og siden har Apple TV+ haft premiere på flere originale succeser og modtaget flere priser hurtigere end nogen anden streamingtjeneste. Apple Originals er blevet hædret med Golden Globe Awards, Critics Choice Awards, Critics Choice Documentary Awards, Daytime og Primetime Emmy Awards, en NAACP Image Award, en Peabody Award m.fl.
Apple TV+ kan ses i Apple TV-appen i over 100 lande og områder på over 1 milliard skærme, herunder iPhone, iPad, Apple TV, iPod touch, Mac, udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung, LG, Sony og VIZIO, Amazon Fire TV- og Roku-enheder, Chromecast med Google TV, PlayStation- og Xbox-konsoller samt på
tv.apple.com/dk for 39 kroner om måneden med en syvdages gratis prøveperiode. I en begrænset periode kan kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller iPod touch eller et nyt Apple TV, se Apple TV+ gratis i et år. Dette særtilbud gælder i tre måneder efter første aktivering på en kvalificeret enhed.