Clips, Apples video-app til iOS, får sin hidtil største opdatering med stærkt efterspurgte funktioner, der gør det nemmere end nogensinde for alle at tage en iPhone eller iPad og lave sjove videoer med flere klip – det er ikke nødvendigt at have erfaring med redigering.
Clips 3.0, der kan fås i App Store i dag, har en strømlinet grænseflade og browsere i fuld skærm på iPhone, som gør det endnu nemmere at optage og tilføje effekter. På iPad understøtter Clips både liggende retning, Skrible med Apple Pencil og brug af Bluetooth-mus eller pegefelt. Med den nye version kan brugerne lave videoer i flere billedformater, bl.a. vandret og lodret – det er ideelt til at skabe iøjnefaldende indhold til Instagram-historier, Snapchat, YouTube og meget mere. Og Clips 3.0 er optimeret til at optage og dele indhold i HDR ved hjælp af kameraerne bag på alle iPhone 12-modeller. Det giver videoer med mere levende farver og kontrast.
“Siden introduktionen er Clips blevet en af de mest populære video-apps til iOS, og der laves millioner af projekter med den hver dag. Brugerne elsker, hvor nemt det er at skabe sjove, udtryksfulde videoer, der kan deles med venner, familie og klassekammerater med blot et par tryk på deres iPhone- eller iPad-skærme,” sagde Susan Prescott, Apples Vice President of Apps Product Marketing. “Dagens opdatering med en strømlinet grænseflade, understøttelse af lodret og vandret video, HDR-videooptagelse med den nye iPhone 12 eller iPhone 12 Pro og sjove nye effekter vil hjælpe brugerne med at lave videoklip med mere personlighed og finesse end nogensinde før.”