Apple forpligter sig til, at deres forsyningskæde og produkter vil være 100 % CO2-neutrale i 2030
Virksomheden, hvis driftsaktiviteter allerede er CO2-neutrale på verdensbasis, planlægger at gøre sin samlede CO2-udledning neutral 20 år tidligere end IPCC-målsætningerne
Apples klimaplan
- Apples seneste opfindelse til genanvendelse – en robot, som virksomheden kalder “Dave” – demonterer iPhones Taptic Engine for at få fat i vigtige materialer som sjældne jordmagneter og tungsten og samtidig gøre det muligt at genindvinde stål, næste trin efter serien af “Daisy”-demonteringsrobotter til iPhone.
- Virksomhedens Material Recovery Lab i Austin i Texas, USA, som fokuserer på innovativ teknologi til genanvendelse af elektronik, indgår nu partnerskab med Carnegie Mellon University for at videreudvikle deres tekniske løsninger.
- Alle iPhone-, iPad-, Mac- og Apple Watch-enheder, der blev lanceret i løbet af det sidste år, indeholder genanvendt indhold, herunder 100 % genanvendte sjældne jordarter i iPhones Taptic Engine. Det er helt nyt både for Apple og for smartphones i det hele taget.
- Apple reducerede sin CO2-udledning med 4,3 millioner metriske tons i 2019 takket være innovativt design og genanvendt indhold i produkterne. I løbet af de sidste 11 år har Apple reduceret det gennemsnitlige energibehov til brug af deres produkter med 73 %.
- Via et nyt partnerskab med Apple vil US-China Green Fund investere over 650 millioner kr. i projekter, der skal accelerere energieffektiviteten for Apples leverandører.
- Antallet af faciliteter, der deltager i Apples Supplier Energy Efficiency Program, voksede til 92 i 2019. Disse faciliteter forhindrede CO2-udledninger i forsyningskæden på over 779.000 metriske tons årligt.
- Sidste år investerede Apple i energieffektivitetsopgraderinger til nye og eksisterende bygninger på over 5,9 millioner kvadratmeter, hvilket reducerede elektricitetsforbruget med næsten en femtedel og sørgede for, at virksomheden sparede over 175 millioner kr.
- Over 70 af Apples leverandører forpligter sig nu til at bruge 100 % vedvarende energi i deres Apple-produktion – det svarer til forpligtelser på næsten 8 gigawatts til produktionen af virksomhedens produkter. Når dette er sket, vil disse forpligtelser forhindre over 14,3 millioner metriske tons CO2e årligt – det svarer til at fjerne over 3 millioner biler fra vejene hvert år.
- Nye og færdiggjorte projekter i Arizona, Oregon og Illinois i USA gør, at Apples kapacitet for vedvarende energi til drift af virksomheden ligger på over 1 GW – det svarer til over 150.000 hjem om året. Over 80 % af den vedvarende energi, som Apple bruger til sine faciliteter, stammer nu fra projekter, som Apple selv står bag, og det er til nytte for både lokalsamfund og andre virksomheder.
- På global basis lancerer Apple et af de største nye solfangeranlæg i Skandinavien og to nye projekter, der leverer strøm til underpriviligerede lokalsamfund på Filippinerne og i Thailand.
- Apple støtter udviklingen af verdens første direkte kulstoffrie aluminiumsmeltningsproces via investeringer og samarbejde med to af deres aluminiumleverandører.
- I dag fortæller virksomheden, at den første portion af dette kulstoffattige aluminium i øjeblikket anvendes i produktionen, der er beregnet til 16" MacBook Pro.
- Via partnerskaber med deres leverandører reducerede Apple udledninger fra fluorholdige gasser med over 242.000 metriske tons i 2019. Fluorholdige gasser bruges i produktionen af nogle elementer i forbrugerelektronik og kan bidrage til global opvarmning.
- Apple offentliggør i dag en banebrydende fond til kulstofløsninger, som skal investere i genetablering og beskyttelse af skove og naturlige økosystemer over hele verden.
- I partnerskab med Conservation International vil virksomheden investere i nye projekter, der bygger på indsigt fra eksisterende arbejde som genetablering af nedbrudte savanner i Kenya og et livsvigtigt mangrove-økosystem i Colombia. Mangrover beskytter kysterne og hjælper med at understøtte levevilkårene for lokalsamfundene, hvor de vokser, og de kan også lagre op til 10 gange mere kulstof end en typisk skov på land.
- Gennem samarbejdet med The Conservation Fund, WWF og Conservation International har virksomheden beskyttet og forbedret administrationen af over 400.000 hektar skove og naturlige klimaløsninger i Kina, USA, Colombia og Kenya.

Billeder af Apples CO2-neutralitetsinitiativer