I vores kontorer og butikker
Først ønsker jeg at udtrykke min medfølelse med medlemmerne af Apple-familien i Storkina. Selvom hastigheden af smittespredningen er faldet drastisk, ved vi, at virkningerne af COVID-19 stadig mærkes meget voldsomt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe taknemmelighed over for vores team i Kina for at være determinerede og bevare modet. Alle vores butikker i Storkina er igen åbne fra i dag. Jeg vil også gerne takke vores driftsteam og partnere for deres kæmpe indsats for at genoprette vores forsyningskæde. Vores fælles erfaringer har hjulpet os med at udvikle bedste praksis til enorm gavn for vores globale indsats.
En af erfaringerne er, at den mest effektive måde at minimere risikoen for overførsel af smitte er at undgå større forsamlinger og holde afstand til hinanden i sociale sammenhænge. Antallet af nye smittede stiger fortsat i andre lande, og vi tager yderligere forholdsregler for at beskytte vores teammedlemmer og kunder.
Vi lukker alle vores detailbutikker uden for Storkina frem til den 27. marts. Vi har forpligtet os til at levere en exceptionel service til vores kunder. Vores onlinebutikker er åbne på
102.p.syniva.es , eller man kan downloade Apple Store-appen i App Store. Kunder, der ønsker service og support, kan gå ind på
support.apple.com . Jeg ønsker at takke vores fantastiske detailteams for deres dedikerede indsats for at berige vores kunders liv. Vi er jer alle meget taknemmelige.
På alle vores kontorer i lande uden for Storkina indgår vi fleksible arbejdsaftaler. Det betyder, at teammedlemmer skal arbejde hjemmefra, hvis det er muligt, og hvis arbejdet kræver, at man er på kontoret, skal man følge retningslinjerne om at holde størst mulig afstand til kolleger. Omfattende og meget grundig rengøring fortsætter i alle bygninger. Vi indfører nye helbredsscreeninger og temperaturkontrol på alle vores kontorer.
Alle vores timeansatte medarbejdere vil fortsat få løn i overensstemmelse med sædvanlig drift. Vi har udvidet vores orlovspolitikker for at tilgodese personlige eller familierelaterede helbredsforhold, der er skabt af COVID-19, herunder rekreation, pleje af en syg, nærtstående person, tvungen karantæne eller børnepasningsproblemer som følge af skolelukninger.