Del dine bedste billeder taget med iPhone i Nat-tilstand
- Nat-tilstand aktiveres automatisk i svag belysning. Hvis det gule symbol for Nat-tilstand vises, bruger du Nat-tilstand.
- Nat-tilstand fastslår lukkertiden ud fra motivet og viser denne tid i symbolet for Nat-tilstand. Du kan trykke på symbolet for Nat-tilstand og indstille mærket til Maks. for at forlænge lukkertiden.
- Prøv at understøtte din iPhone eller bruge et stativ, så du kan arbejde med længere lukkertid, når der er mørkest om natten.
Mød dommerne
Malin er fotograf og visuel journalist med base i New York. Hun har fotograferet i over 30 lande og har taget billeder for blandt andet The New York Times, TIME, Nike, Malala Fund og FN. I 2015 modtog hun Wallis Annenberg Prize og blev den første prismodtager nogensinde, der fik en World Press Photo-pris for et billede taget med iPhone.
Tyler er fotograf og filmproducent med hjemsted i Brooklyn. Han arbejder på tværs af mange genrer med det formål at udforske og dokumentere en ny sort æstetik. Hans værker indgår regelmæssigt i avantgarde-magasiner, og han benyttes af fremtrædende modehuse. I 2018 skrev han historie som den første sorte fotograf, der tog forsidebilledet til amerikanske Vogue med Beyoncé som motiv, og sidste år havde han sin første soloudstilling på et museum med titlen “I Can Make You Feel Good” på Foam Fotografiemuseum Amsterdam.
Sarah læste engelsk litteratur på University College London (UCL) sidst i 1990’erne. Når ikke hun tilbragte tiden på bibliotekerne, brugte hun sin tid på at uddanne sig som fotograf. Hun har arbejdet for the Guardian og Observer siden 2000 og har specialiseret sig i portrætter, kronikker og illustrationer. Sarah udgiver en bog i denne måned med titlen “West of West”, som handler om ophøret af Route 66 og optrækning af grænser, og hun arbejder på en længerevarende serie om London og byens rejsende om natten med titlen “Tender are the Nighthawks”. Sarah er officiel BAFTA-fotograf og medlem af British American Project samt medlem af Royal Society of Arts.
Alexvi er en mangeårig iPhone-fotograf og kunstner, som arbejder med billeder og video og skaber kunstprojekter med bestemte temaer. Hans arbejde kan ses hos en række større institutioner og gallerier, og han er blevet belønnet med en Fine Art Photography Award for “Peking Apartments” samt Photobook Awards Martin Parr Edition for sin fotobog “Lonely Planet”, hvor alle billederne blev taget med iPhone. Han tog for nylig også billeder til “Objects in the Mirror Are Closer Than They Appear”, som alle blev taget med iPhone 11 Pro.
Darren er en professionel selvstændig fotograf, som har specialiseret sig i arkitektur og landskab. Blandt hans mange anerkendelser finder man en Commonwealth Photographic Award og Prix de la Photographie, Paris. Han startede sin karriere som fotojournalist og har fået sine værker offentliggjort og udstillet internationalt. Han er mest kendt for sin dokumentation af lokale og offentlige husstrukturer i Singapore. Han deler ofte sin iPhone-fotografering på sin Facebook-side og vandt 2019 #ShotoniPhone-udfordringen.
Phil har hjulpet Apple med at genopfinde mobiltelefoner med iPhone. Phil er ivrig fotograf, og han arbejder på initiativer inden for udviklingen af banebrydende kamerateknologi som Senior Vice President for Worldwide Marketing.
Kaiann samarbejder med talentfulde teams hos Apple om udvikling af produkter, der er med til at give mange flere mennesker adgang til gode fotograferingsværktøjer, herunder den første iPod touch med kamera og flere generationer af iPhone, i sin rolle som Vice President for Worldwide Product Marketing.
Brooks er professionel fotograf, og han arbejdede med redaktionel og kommerciel fotografering, før han sluttede sig til Apple. Han bidrog som fotograf for TIME Magazine, hvor han dækkede Det Hvide Hus under Bush og Obamas embedsperioder samt syv præsidentkampagner.
Jon er en dygtig fotograf, som i øjeblikket er Vice President for Camera and Photos. Jons billeder er blevet udgivet af internationale organisationer som TIME, The New York Times, UNESCO, The Nature Conservancy, Africa Geographic med flere.
Arem arbejder tæt sammen med nogle af verdens dygtigste fotografer i sin rolle som Director of Photography i Apples marketingteam. Han har tidligere arbejdet som Design Director for The New York Times Magazine i næsten et årti.
Indsendelse af dine billeder taget med Nat-tilstand
-
Shot On iPhone Night mode Challenge – officielle regler
Billeder fra Shot on iPhone Challenge 2020