Det tog 60 dage på hospitalet, før Short kunne røre ved sin næse med venstre hånd, og i et helt år var hendes arme ikke stærke nok til at holde noget som helst, og slet ikke et kamera. Imens hun var der, gav hendes bedste ven hende en iPhone 4, fordi den var nemmere at bruge efter ulykken.
“Det tog mig cirka et år at få nok styrke i armene til at begynde at holde en iPhone,” husker Short. “Det var det første kamera, jeg begyndte at bruge [efter ulykken], og nu er det det eneste kamera, jeg bruger, fordi det er dejligt let, lille og nemt at bruge.”
Siden da har Shorts kreative proces ændret sig, så den er digitalt præget og mobil. “Jeg plejede at have forskellige kameraer til stort format, mellemformat og 35 mm, og det blev kompliceret”, siger hun. “Nu handler det mere om billedet og mindre om det tekniske og udstyret. Det har gjort mig mere fokuseret.”