Cupertino, Californien – Apple offentliggjorde i dag en omfattende udvidelse af deres genbrugsordninger, som firdobler antallet af steder, hvor kunder i USA kan sende deres iPhone til demontering hos Daisy, Apples genbrugsrobot. Daisy demonterer og genbruger udvalgte brugte iPhone-enheder, der returneres til Best Buy-butikker over hele USA og KPN-forhandlere i Holland. Kunderne kan også aflevere deres kvalificerede enheder til genbrug i enhver Apple Store eller via apple.com som en del af
Apple Trade In-ordningen.
Apple har modtaget næsten 1 million enheder igennem Apple-ordninger, og en Daisy kan demontere 1,2 millioner enheder om året. I 2018 nyistandsatte virksomheden mere end 7,8 millioner Apple-enheder og var med til at forhindre, at over 48.000 tons elektronikaffald endte på lossepladsen.
“Avanceret genbrug skal blive en vigtig del af forsyningskæden for elektronik, og Apple udstikker en ny kurs, der hjælper med at skabe fremskridt i vores branche,” sagde Lisa Jackson, Apples Vice President for Environment, Policy and Social Initiatives. “Vi arbejder hårdt for at designe produkter, som vores kunder kan stole på i lang tid. Når det bliver tid til at genbruge dem, håber vi, at fordelene ved vores ordninger vil anspore alle til at indlevere deres gamle enheder.”