Apple fejrer de bedste billeder taget med iPhone over hele verden
Shot on iPhone Challenge – Vinderne
Chen Man siger: “Det er et billede med dejlige farver og en fornemmelse af, at kompositionen fortæller en historie. Hvis man zoomer ind, kan man se detaljer ved hver enkelt familie og deres unikke præg. Basketballmålet er placeret lidt midt i billedet og giver indtryk af, at der er flere historier bag billedet.”
Annet de Graaf siger: “Arkitekturens fortælling. Der er faktisk liv bag facaden på en almindelig lejlighedsejendom i en ukendt by. Livlige farver og en perfekt komposition med basketballpladen lige i midten! Godt fanget."
Austin Mann siger: “Dette billede krævede stor tålmodighed og perfekt timing … med iPhones nul forsinkelse for lukkerknappen og Smart HDR kan vi se både vaskebjørnens øjne og de dybe skygger inden i træstammen ... noget der ville have været tæt på umuligt med naturligt lys.”
Phil Schiller siger: “Det stjålne blik mellem vaskebjørnen/tyven og fotografen er ubetaleligt. Vi kan forestille os, at den siger ‘hvis du går langsomt tilbage, er der ingen, der kommer til skade.’ Flot brug af sort og hvid, fokus på vaskebjørnen og det indvendige af en hul træstamme giver en levende bevægelse frosset i tid.”
Phil Schiller siger: “En gengivelse, som ligner et maleri, og sammenstødet mellem to verdener. Man er nødt til at tænke over, hvor og hvordan dette billede blev taget. Fuglen, der flyver i hjørnet, er det eneste tegn på liv i en ellers surrealistisk komposition.”
Chen Man siger: “Dette billede, der er forvrænget og gengivet i en bizar vinkel, skaber en fantastisk følelse.”
Austin Mann siger: “Jeg er vild med, hvor tilgængeligt dette billede er: Man behøver ikke at rejse til Island for at finde noget så smukt. Det er lige for øjnene af en. Den måde, stregerne skærer hinanden på, de livlige farver, følelsen af gammelt og nyt … det er simpelthen et fantastisk billede.”
Luísa Dörr siger: “Jeg kan lide billedets enkelhed, kompositionen, lyset, detaljerne, alt ser godt ud. Så får man øje på en lille streg, som ser forkert ud, og det får en til at tænke på, hvad skete der, hvor findes det sted, og hvem var der. For mig er et godt billede ikke kun ét, der er stærkt eller smukt, men som får os til tænke – og blive ved med at tænke.”
Sebastien Marineau-Mes siger: “Jeg er vild med, hvordan den hjerteformede vandpyt indrammer personen og fastholder et glimt af verdenen, idet personen hurtigt går forbi.”
Brooks Kraft siger: “Et unikt perspektiv og en ny vinkel på det populære tema med at tage billeder af genspejlinger. Jeg kan lide, at temaet er tydeligt, men jeg er ikke helt sikker på, hvordan billedet blev taget. Vandpytten har form af et hjerte i pæn symmetri med personen. Det var muligt at tage billede på grund af den dybdeskarphed, iPhone har i almindelig funktion. Et digitalt spejlreflekskamera ville have vanskeligt ved at holde alt i fokus.”
Brooks Kraft siger: “Et portræt, der fastholder barndommens forundring i smukke omgivelser. Flot komposition, der viser barnets personlighed og oplevelsen i omgivelserne.”
Pete Souza siger: “Fint portræt og brug af baggrund, der skaber kontekst. Barnets ansigt er placeret et optimalt sted – hun er placeret, således at baggrunden direkte bag hende er ren og ikke forstyrrer. Omgivelserne er velkendte – jeg har formentligt stået på præcis det samme sted. Men billedet ligner ikke nogen andre, jeg har set, af dette sted.”
Jon McCormack siger: “Billedet er godt gennemtænkt og udført. Baggrundsmønsteret holder billedet sammen, og de gentagne mindre udgaver af mønsteret i vanddråberne skaber en masse visuel interesse. Den kreative brug af dybdeskarphed er fremragende.”
Sebastien Marineau-Mes siger: “En enestående komposition og farvepalet, der spiller på iPhone XS' styrker. Det, jeg finder mest interessant, er baggrundsmønsteret, der på unik vis er forstørret og forvrænget i hver eneste vanddråbe. Jeg får lyst til at studere og forsøge at forklare, hvad mønsteret er.”
Kaiann Drance siger: “Det ligner en enkel scene, men det er et klogt valg at bruge sort og hvid til at løfte det til en anden sindsstemning. Det er med til at fremhæve den dramatiske kontrast i skyerne og det omgivende landskab.”
Luísa Dörr siger: “Jeg føler det, som om landskabet er behandlet som et gammelt portræt. Bjergenes struktur minder om et gammelt rynket ansigt. Portrætter og landskaber er den ældste måde, hvorpå mennesket har lavet kreative gengivelser. Der er noget ved det, der hører til steder i underbevidstheden, og det er primært det, der appellerer til mig i billedet; den del, jeg ikke er i stand til at forklare.”
Kaiann Drance siger: “Pragtfuld dynamisk rækkevidde. Der er detaljer alle steder i billedet, på engen, i træerne og skyerne. Smuk dyb himmel og behagelige farver overalt.”
- 1 Smart HDR og Depth Control findes på iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR.
Billeder af Shot on iPhone Challenge vinderne