Læring med Apple
I 2016 lancerede Apple Alle kan kode, et udførligt forløb med materialer, der kan hjælpe elever fra børnehave- til universitetsniveau og videre endnu med at lære at kode, så de kan løse problemer og blive forberedt til arbejdsmarkedet. Ved hjælp af lærervejledninger og lektioner lærer eleverne alt det grundlæggende på iPad med Swift Playgrounds, som bruger rigtig kode til at løse opgaver og styre figurer med et enkelt tryk. Og App Development with Swift hjælper spirende appudviklere med at bygge deres første iOS-apps. I dag bruger mere end 5.000 skoler, gymnasier og tekniske uddannelsesinstitutioner på verdensplan Alle kan kode-undervisningsmaterialer.
Apples Alle kan kode-initiativ er sammen med
Alle kan være kreative to enestående forløb, som lærere kan bruge til at engagere elever i læring, samtidig med at de opbygger nye færdigheder på sjove og relevante måder. Alle kan være kreative er designet til at hjælpe børn med at slippe deres kreativitet løs. Forløbet lærer elever at udvikle og formidle idéer gennem tegning, musik, video og billeder på iPad.