“Mac mini er et virkelig vigtigt værktøj for mig – den er omdrejningspunktet for alt andet,” siger McDermott. “Jeg bruger den til at generere samme lydfil hver eneste gang, i høj opløsning, og den giver mig en grafisk fremstilling af, hvad der sker [i forhold til lyden] på spillestedet, så jeg kan finjustere systemet til hver enkelt koncert.”
Når aftenens koncert er slut, pakker mandskabet deres grej sammen til næste stop på turneen. Det hele bliver overvåget af produktionslederen Jay Ballinger, der har arbejdet sammen med Bentley i mere end ti år og betragter produkter fra Apple, især Mac mini, som absolut nødvendige for, at det hele kan køre.
“Vi skraber bare i overfladen af, hvad Mac mini kan klare, på vores turne, og det siger en hel del om Mac mini”, siger Ballinger. “Og når man også tager de programmer, vi bruger på MacBook Pro, i betragtning, er jeg fuldkommen sikker på, at musikbranchen ikke ville overleve i en verden af i dag uden produkter fra Apple – de er simpelthen epokegørende.”