Apple og Salesforce kombinerer de bedste enheder til erhvervslivet og verdens førende CRM
Apple og Salesforce går sammen om at redefinere kundeoplevelser på iOS
- Native Salesforce iOS-apps til erhvervslivet: Salesforce vil i deres samarbejde med Apple redesigne deres Salesforce Mobile-app for at give kunderne forbedrede oplevelser eksklusivt på iOS – med unikke Apple-funktioner som Genveje i Siri, Face ID, Business Chat m.fl. Salesforce vil også introducere den allerførste Trailhead Mobile-app, først på iOS. De to partnere vil desuden levere effektive iOS-apps til brancher og mindre virksomheder for at opfylde deres specifikke kundebehov.
- Styrkelse af Salesforce-udviklere på iOS: Apple og Salesforce er ved at udvikle den første Salesforce Mobile SDK, som er optimeret til Swift, Apples effektive og intuitive moderne programmeringssprog. Den native SDK vil give virksomheder og udviklere mulighed for at bygge og implementere apps til iPhone og iPad på Salesforce Lightning-platformen – så de hundredtusindvis af iOS-apps til virksomheder, der i dag ligger i App Store, bliver til endnu flere.
- Fremskyndelse af udviklernes læring og karrierevækst: Apple og Salesforce går stærkt ind for demokratisering af teknologi og at styrke udviklere – uanset deres uddannelsesniveau og baggrund – så de kan lære de færdigheder, der er nødvendige i dagens og fremtidens stillinger. For at hjælpe udviklere i deres læringsforløb og karrierevækst lancerer Apple en ny Get Started with iOS App Development Trail, som skal lære alle, hvordan de bygger native iOS-apps i Xcode med Swift.
- Get Started with iOS App Development Trail er tilgængelig fra i dag på trailhead.com/apple.
- Den nye Salesforce Mobile SDK for iOS bliver tilgængelig sidst i 2018.
- Den nybyggede Salesforce Mobile-app vil kunne fås sidst i 2019. Den allerførste Trailhead Mobile-app bliver lanceret senere næste år.
Billeder af Salesforce iOS Apps