Sidste år iværksatte Apple en ordning, der skaber øget viden om sundhed blandt leverandørernes kvindelige medarbejdere, så de bedre kan tage hånd om eget helbred og dele denne viden med deres familier og lokalsamfundet. Ordningen blev søsat på anlæg i Indien og Kina, og den giver deltagerne oplysninger og adgang til forskellige tjenester, f.eks. selvundersøgelse med henblik på tidlig opdagelse af kræft, ernæring, personlig pleje og sundhed under graviditet. Apples mål er at nå 1 million kvindelige medarbejdere hos leverandørerne i 2020.
“Vi mener, at alle, der er med til at fremstille Apple-produkter, fortjener at blive behandlet med værdighed og respekt, og vi er stolte af, at næsten 15 millioner har fået en forståelse af deres rettigheder på arbejdspladsen, hvilket er et resultat af vores årelange indsats. Og vores indsats bliver hele tiden mere omfattende med sundhedsordninger og nye muligheder for forfremmelse af medarbejderne hos vores leverandører,” sagde Jeff Williams, Apples COO. “Nye oplysningsmaterialer om forebyggende sundhedspleje opfordrer kvinder til at fokusere på deres personlige sundhed, og forhåbentlig vil de dele deres viden med deres familie og menneskene i deres omgangskreds. Vores mål er at nå ud til 1 million kvinder i 2020. Vi ved, at vores arbejde aldrig slutter, og vi er fast besluttede på at hæve standarderne år for år i hele vores forsyningskæde.”