Cupertino, Californien – Apple lancerede i dag en stor opdatering til
Clips, en gratis app til iOS, der gør det nemt at lave og dele sjove videoer med iPhone og iPad. Clips introducerer Selfie Scenes og tilføjer kunstneriske stileffekter og en redesignet grænseflade, der gør det lettere end nogensinde at lave videoer på farten.
Selfie Scenes er en spændende ny funktion, der placerer brugerne i animerede 360-graders scener, når de optager selfie-videoer. Selfie Scenes bruger det sofistikerede TrueDepth-kamera på iPhone X og anbringer brugerne i travle storbyer, fredelige landskaber, abstrakte malerier og selv på Tusindårsfalken og Mega-Destroyer fra “Star Wars: The Last Jedi.”