Swift Playgrounds kan nu lære elever at kode med robotter, droner og musikinstrumenter
Elever styrer rigtige enheder ved hjælp af Apples populære programmeringssprog Swift
- LEGO MINDSTORMS Education EV3 er utroligt populært i skoler over hele verden og giver eleverne mulighed for selv at eksperimentere med kodning via problemløsning i den virkelige verden, imens de bygger og styrer deres egne LEGO-robotter, f.eks. køretøjer, maskiner, forskellige væsner og egne opfindelser. Med Swift Playgrounds kan børn kode og interagere med robotternes motorer og sensorer.
- Sphero SPRK+ er en populær robotbold, der kan rulle, dreje, øge hastighed og ændre farve. Sensorer giver feedback, når Sphero rammer en forhindring, og det kan alt sammen styres med Swift-kode.
- Parrot-dronerne Mambo, Airborne og Rolling Spider kan lette, lande, dreje og lave manøvrer i luften, f.eks. flip, og det hele styres af den kode, som brugerne laver.
- UBTECH’s Jimu Robot MeeBot-sæt giver børn mulighed for at programmere den robot, de selv har bygget, så den kan gå, vinke og danse.
- Dash fra Wonder Workshop er en sjov robot til praktisk læring for elever fra børnehaveklassealderen til 5. klasse. Den er designet til undervisning i grundlæggende kodning, kreativ problemløsning og computertænkning.
- Skoog er en taktil terning, som giver børn på alle færdighedsniveauer mulighed for at udforske, skabe og afspille musik med Swift-kode.
Billeder af enheder kompatible med Swift Playgrounds