Apple Worldwide Developers Conference løber af stablen fra den 8. juni i Moscone West i San Francisco
Udviklere kan ansøge om billetter nu, og millioner af mennesker verden over kan se sessioner, der streames direkte
- mere end 100 tekniske sessioner præsenteret af Apples teknikere inden for en lang række emner omkring udvikling, anvendelse og integration af de nyeste iOS- og OS X-teknologier.
- over 1.000 Apple-teknikere, der står klar ved mere end 100 praktiske laboratorier og arrangementer med henblik på at give udviklere hjælp til kodning, indsigt i optimale udviklingsteknikker samt vejledning i, hvordan de kan få mest muligt ud af iOS- og OS X-teknologierne i deres apps.
- adgang til de nyeste teknologier, funktioner og muligheder i iOS og OS X samt de bedste metoder til forbedring af funktionalitet, ydeevne, kvalitet og design i deres apps.
- mulighed for at netværke med tusindvis af andre iOS- og OS X-udviklere fra hele verden – sidste år var mere end 60 lande repræsenteret.
- en række sammenkomster blandt deltagerne med fokus på bestemte emner, indspark fra særlige gæstetalere og spændende aktiviteter.
- motiverende og inspirerende sessioner under frokosten med førende, indflydelsesrige personer fra teknologiens, videnskabens og underholdningens verden.
- Apple Design Awards, der anerkender apps og programmer til iPhone, iPad, Apple Watch og Mac, som demonstrerer eminente tekniske færdigheder, innovation og fremragende design.
Udvalgte Worldwide Developers Conference-sessioner vil blive streamet direkte i ugens løb via WWDC's website (developer.apple.com/wwdc/videos) og WWDC-appen, så udviklere rundt om i verden får adgang til de seneste oplysninger i realtid. Sidst på dagen vil videoer fra alle tekniske sessioner også være tilgængelige.
Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.
- © 2015 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, OS X, iPhone, iPad og Apple Watch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.