Nagomi Pharmacy
Tokyo, Japan

Personlig behandling til et helt lokal­samfund.
Med Apple.

Nagomi Pharmacy i Tokyo har tilbudt sine kunder holistisk behandling af høj kvalitet siden 2007. Grundlæggeren Hikaru Watanabes vision har altid været at skabe et behage­ligt og indbydende sted, hvor folk kan få ad­gang til personlig behandling, trygt stille spørgsmål og vigtigst af alt føle, at de får den rette hjælp.

“Som barn kan jeg huske, at jeg så mine forældre drive deres ramensted i Tokyo,” siger Watanabe. “De var på benene hele dagen, og arbejdet var fysisk hårdt. Jeg tænkte, at hvis jeg læste medicin, kunne jeg måske hjælpe dem og andre som dem på en eller anden måde. Det var det, der inspirerede mig til at arbejde i sundhedssektoren.”

For at få Nagomi Pharmacy etableret som en fast del af lokal­samfundet har det været vigtigt, at give Watanabes farmaceuter tid nok til at skabe god kontakt med kunderne. Driften er derfor blevet strøm­linet for at reducere den tid, der bliver brugt på administrative op­gaver. Med det mål for øje har han brugt Apple-tekno­logi til at udvikle et digitaliseret lager- og ordrestyringssystem til sine med­arbej­dere.

Der fandtes ikke en brugbar standardløsning, så derfor satte Watanabe sig for at skabe sin egen. Ved hjælp af FileMaker Pro på Mac har han lavet et specialdesignet digitalt system, der fungerer som et centralt sted, hvor personalet kan admini­strere kom­plekse lager­beholdninger af receptpligtig medicin. Systemet sikrer, at alle tre Nagomi Pharmacy-apoteker altid har varer nok på hylderne, opfylder kundernes behov og er i stand til at forudsige frem­tidige ordrer. Det er også med til at reducere mængden af udløbet medicin, hvilket smitter positivt af på apotekets bundlinje.

Medicin har en udløbsdato, og det kan have stor indflydelse på indtjeningen. Mac hjælper os med at have en nøjagtig oversigt over bestillinger og styring af lager­beholdningen, så vi sparer hundredvis til tusindvis af dollars om måneden.

Hikaru Watanabe, grundlægger, Nagomi Pharmacy

For at øge produktiviteten yderligere og skabe en god bruger­ople­velse for sine med­arbej­dere har Watanabe udstyret farmaceuterne med en iPad, så de kan udfylde recepter og opdatere rapporter løbende. Det sparer dem mange timers papirarbejde på den lange bane. For at udnytte iPad fuldt ud har Watanabe udviklet iPadOS-appen Nagomi INDEX, hvor farmaceuterne kan søge efter hundredvis af lægemidler og hurtigt finde dem på hylderne. Via appen har de desuden direkte ad­gang til patient­oplys­ninger, så de bedre kan give personlig vejledning. Det gør også oplærings­processen nem­mere for nye farmaceuter, som hurtigt kan sætte sig ind i tingene og finde alt, hvad de skal bruge, på ét sted.

“Vores farmaceuter er afgørende for, at patienterne får den bedste behandling. Ved at reducere administrative op­gaver med iPad undgår vi, at folk bliver udbrændte, og vi kan fastholde de dygtigste med­arbej­dere, hvilket er godt for både vores patienter og vores forretning,” siger Watanabe.

For at forbedre kunde­oplevelsen og gøre apoteket mere tilgængeligt har Watanabe også udviklet en iOS-app, der hedder Medical Pay, ved hjælp af Xcode på Mac. Gennem den kan kunderne kommu­ni­kere direkte med farmaceuter, indsende recepter og betale for varer, uanset hvor de befinder sig. Patienter kan endda bruge den til at kommu­ni­kere sikkert med deres farmaceut via en ind­bygget beskedfunktion, hvis de ønsker mere information om deres lægemidler.

iPad gør det muligt for Nagomis med­arbej­dere at indsamle og dele oplys­ninger på stedet, og de kan derfor nemt følge op på patienter i hele byen. Med iPad får farmaceuterne ad­gang til omfat­tende sundheds­oplys­ninger og alt, hvad de behøver for præcist og sikkert at kunne træffe beslut­ninger på farten. Resultatet er bedre og mere personlig behandling af den enkelte.

Vi ønsker at skabe et lokal­samfund, der trives, ved at styrke vores passionerede farmaceuter. Apple hjælper os med vores ambition om at være en vigtig og værdsat del af lokal­samfundet.

Hikaru Watanabe, grundlægger, Nagomi Pharmacy

Læs andre succeshistorier.

Apple og
mindre virksomheder

Apple-produkter er fyldt med funktioner, der hjælper dig med at holde for­bindelsen, sam­arbejde og drive din virksomhed endnu bedre.

Læs mere