-
Din ultimative løbemakker med avancerede målinger, oplysninger om træningsbelastning og den bedste GPS i et sportsur.1
-
Den længste batteritid for et Apple Watch. Op til 42 timer ved normal brug.2
-
Vores største og mest avancerede Apple Watch-skærm afgiver mere lys i bredere vinkler,3 og den er derfor både mere lysstærk og nemmere at aflæse.
-
Ultra 3 kan opdage tegn på vedvarende højt blodtryk og give dig besked om muligt forhøjet blodtryk.4 Kommer senere i denne måned.
-
Nu med Søvnresultat, som gør det nemt at følge og forbedre kvaliteten af din søvn.

-
Kom spurtende hurtigt fra start med Handlingsknappen.
Den kan tilpasses personligt, så du nemt og hurtigt kan tilgå forskellige funktioner. Du kan f.eks. starte et træningspas, rykke videre til næste interval eller markere en strækning. Alt sammen med ekstrem nøjagtighed.
-
Dit ur er alt, du behøver.
Ultra 3 har indbygget mobilforbindelse, så du kan holde kontakten på farten. Med et dataabonnement har du forbindelse næsten overalt, også selvom din iPhone ligger derhjemme.
-
Nå dine mål med avancerede målinger.
Følg dine fremskridt med målinger som løbekraft og kadence. Hvis du opretter en speciel træning på dit ur eller din iPhone, kan du bl.a. tilføje intervaller for træning og restitution og fastlægge et tempo for din udendørs træning. Og du kan også få et estimat af din maksimale iltoptagelse (maks. VO2) efter din løbetur.
-
Følg med i din træningsbelastning.
Træningsbelastning giver dig værdifuld indsigt i, hvordan din træning påvirker din krop over tid, så du nemmere kan planlægge, hvornår du skal presse dig selv, og hvornår du skal restituere. Det er især praktisk, hvis du træner op til en større begivenhed.
-
Hold øje med dine pulszoner.
Med Pulszoner, som automatisk bliver udregnet og tilpasset på basis af dine sundhedsdata, kan du hurtigt se niveauet for din træningsintensitet. Du kan justere zonerne manuelt eller indstille advarsler.
-
Løb med træningsrute og fartholder.
Med træningsrute kan du løbe om kap med din egen seneste eller bedste tid på dine yndlingsruter. Og med fartholder kan du vælge en løbedistance og et tidsmål og få besked, når du er på rette spor. Eller helt ude af trit.
-
Playlister og podcasts efter dit tempo og din smag.
Lad Apple Music vælge den bedste playliste på basis af din yndlingsmusik og den træning, du er i gang med.7 Eller vælg selv en af de playlister og podcasts, du får anbefalet.
-
Sæt spurten ind med Strava.
Brug den populære app til at følge med i din træning, og boost din motivation med den nye funktion Live Segments, hvor du kan se dine fremskridt i realtid. Alle dine træningsdata bliver automatisk synkroniseret med appen Fitness på iPhone.

-
Kend dine kraftzoner.
Forbind din wattmåler til Ultra 3, og få et estimat af din FTP (Functional Threshold Power), som angiver det højeste intensitetsniveau, du teoretisk set kan holde i en time. Din FTP gør det muligt for kraftzoner at vise din aktuelle præstationskraft, din tid i en zone og din gennemsnitlige styrke.
-
Se målinger for cykeltræning på din iPhone.
Når du starter en cykeltræning på Ultra 3, bliver den automatisk vist som en liveaktivitet på din iPhone. Så er det både nemmere at følge med – og mere sikkert, hvis din iPhone er monteret på styret.
-
Fyr den af med træningsoversigter.
Vil du se din aktuelle fart, mens du kører? Træningsoversigter viser dine udvalgte målinger midt på skærmen, så du nemt kan følge med. Og det er nemt at skifte mellem målinger som f.eks. Pulszoner, mellemtider og stigning. Du skal bare dreje på Digital Crown.
-
Bliv en mester til multisport.
Ultra 3 kan identificere dine skift mellem svømning, cykling og løb og også registrere dine målinger for hver disciplin. Det har aldrig været nemmere at følge med i distancerne til et triatlon.
-
Få tal på dine svømmetag.
Ved svømning i en pool kan Ultra 3 registrere dine svømmetag helt automatisk, beregne autoserier med distance og tempo og vise avancerede målinger som f.eks. SWOLF, der måler din effektivitet.
-
Kom på forkant.
Hver gang du opretter en speciel træning, kan Kø-funktionen vise, hvad der er tilbage af det aktuelle interval, og hvad du skal i gang med bagefter. Pro-aktiv på pro-niveau.
-
Find tilbage i dine egne fodspor.
Med funktionen Find tilbage kommer du på rette kurs igen. Ved hjælp af GPS-data kan den automatisk markere den rute, du har været på, også selvom du ikke har netværksdækning. Og du kan nemt tilføje rutepunkter, f.eks. din lejrplads eller udgangspunktet for en vandresti.
-
Træd dine egne stier.
Planlæg og gem gåture og vandreruter på din iPhone. Med specielle ruter kan du vælge mellem forskellige muligheder direkte på håndleddet: én vej, tur-retur og rundtur. Og du kan også få trinvis vejvisning.
-
Kom i topform med vandring i højden.
Med træningstypen Vandring på Ultra 3 kan du registrere dit tempo, din distance, din stigning og din kalorieforbrænding. Og du kan se i realtid, hvor højt du er nået til vejrs, og få vist den samlede stigning, når du er færdig. Udsigten er himmelvid.
-
Hent offlinekort.
Planlæg din vandretur, og download et kort over området på din iPhone. Kortet vil nu automatisk synkronisere med dit ur, så du altid ved, hvilken vej du skal gå, selvom turen er ny.11
-
Opret rutepunkter i appen Kompas.
Angiv din placering, din lejrplads eller starten på en vandresti. Rutepunkter med mobilforbindelse vil automatisk markere, hvor du senest har haft netværksforbindelse.
-
Dyk med dybdegående udstyr.
Appen Oceanic+, som er designet i samarbejde med Huish Outdoors, kører en Bühlmann-dekompressionsalgoritme, der forvandler Ultra 3 til en komplet dykkercomputer.12 Og når du drejer på Digital Crown, får du et hurtigt overblik over nyttige data. Appen er udstyret med alle de sikkerhedsadvarsler, du måtte forvente, og den beregner og overvåger konstant parametrene for dit dyk.
-
Sæt kursen med appen Tidevand.
Få en syvdages oversigt med estimeret info om bl.a. tidevandets stigninger og fald, flod og ebbe og tidspunkter for solopgang og solnedgang. Og tjek forholdene ved kyster over hele verden, eller lav navnesøgninger på mere end 115.000 strande.

-
Nød-SOS. Her og nu.
Ved akut behov for hjælp kan du ringe til alarmcentralen og dele din placering ved at holde sideknappen inde på Ultra 3.10
-
Faldregistrering har din ryg.
Hvis Ultra 3 registrerer, at du kommer ud for et voldsomt fald, kan uret automatisk hjælpe med at forbinde dig med alarmcentralen, sende dem din placering og give dine nærmeste besked.10
-
Registrering af ulykke. Passer på dig på vejen.
Hvis du kommer ud for en alvorlig bilulykke, kan Ultra 3 automatisk hjælpe med at ringe til alarmcentralen, dele din placering og give dine nødkontakter besked.10
-
Statustjek. Husk at tjekke ind, når du er ude.
Dit ur kan automatisk give andre besked, når du ankommer til din destination. Og hvis du løber en tur efter mørkets frembrud, kan du bruge Statustjek til at indstille, hvor længe din træning varer, og sende besked til en ven, når du er færdig.
-
Aktivér en sirene.
Hvis du farer vild eller kommer til skade og har brug for at tilkalde hjælp ved at skabe opmærksomhed, kan du aktivere en sirene, der kan høres op til 180 meter væk. Du skal bare holde Handlingsknappen inde.
-
Et lyspunkt på håndleddet.
Lys på ting lige i nærheden, vær synlig, når du løbetræner i mørket, og orienter dig og find vej på lejrpladsen. Du kan også tilpasse Handlingsknappen og betjene lommelygten med den.
-
Indtast din Nødinfo.
I en nødsituation kan redningsfolk hurtigt få adgang til vigtige helbredsoplysninger på dit Ultra 3 og se, om du f.eks. har allergier eller tager medicin.
-
Se dine søvnresultater hver morgen.
Søvnkvaliteten påvirkes af flere forskellige faktorer: søvnens varighed, rutiner for sengetid, hvor ofte man vågner, og hvor længe man har været i de forskellige søvnstadier. Søvnresultat analyserer disse faktorer hver nat og genererer en klassificering og et resultat. Du vil kunne se, hvordan resultatet bliver beregnet, så du både kan få indblik i kvaliteten af din søvn og lære, hvad du skal gøre for at få en god nats søvn.
-
Hold øje med søvnapnø.
Søvnapnø er en lidelse, hvor man oplever gentagne forstyrrelser i sin åndedrætsrytme, mens man sover. Hvis søvnapnø ikke bliver behandlet, kan tilstanden bl.a. øge risikoen for forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og hjerteproblemer. Ultra 3 kan opfange tegn på vejrtrækningsforstyrrelser over tid og give dig besked om mulig søvnapnø.13
-
Få en daglig status på dit helbred i appen Vitalparametre.
Appen Vitalparametre fastlægger et normalområde for dine sundhedsmålinger i løbet af natten, f.eks. din puls, din åndedrætsfrekvens, din håndledstemperatur og varigheden af din søvn.14 Så kan du nemt og hurtigt se, hvis noget ændrer sig over tid.
-
Tag et EKG når som helst og hvor som helst.
Du kan tjekke for tegn på atrieflimren (afli) ved at bruge EKG-appen til at generere et enkeltafledningselektrokardiogram.15 Og du kan dele EKG-aflæsningen med din læge.
-
Få notifikationer om hjertesundhed.
Apple Watch Ultra 3 bruger den optiske hjertesensor og avancerede algoritmer til at overvåge din puls hele dagen igennem. Og Puls-appen kan give dig besked, hvis din puls er enten usædvanligt høj eller lav, eller hvis din hjerterytme er uregelmæssig.16
-
Registrer din menstruationscyklus.
Du kan få en notifikation, hvis din gemte cyklushistorik afslører en mulig afvigelse. Det kan f.eks. være ved udebleven og uregelmæssig menstruation, eller hvis du har vedvarende pletblødninger eller forlænget blødning.17
-
Få et estimeret tidspunkt for ægløsning baseret på, hvornår du havde det sidst.
Ultra 3 har avancerede sensorer, der kan registrere temperaturen på dit håndled, mens du sover.18 Min cyklus-appen bruger dine temperaturdata til at give et estimeret tidspunkt for din seneste ægløsning. Det kan være nyttigt, hvis du planlægger at få børn.
-
Mål iltniveauet i dit blod. En imponerende innovation.
Med den særlige sensor og app i Apple Watch Ultra 3 kan du måle iltniveauet i dit blod, når du vil. Og du kan også indstille appen til at lave automatiske målinger døgnet rundt.19



-
Apple Trade in
Spar penge med Apple Trade In.
Få tilskud til dit næste Apple Watch, når du afleverer en kvalificeret enhed.21
-
Et mål, der er innovativt. Ligesom vores produkter.
-
Databeskyttelse. Det er kernen i Apple.
-
Innovation, der tager udgangspunkt i tilgængelighed.